Afkræftning af almindelige skrøner om tandproteser
Der findes mange misforståelser og skrøner om at have Gebis, hviklet kan skabe unødvendig bekymring. Lad os se nærmere på nogle af de mest almindelige skrøner og finde frem til sandheden.
Skrøne 1: Kun gamle mennesker bruger proteser:
Dette er langt fra sandheden. Proteser er nødvendige for folk i alle aldre, som har mistet tænder på grund af sygdom, skader eller genetiske forhold. Moderne proteser er designet til at være komfortable og naturlige, uanset alder. Her på klinikken spænder vores kundekartotek sig helt fra 16-102 årige.
Skrøne 2: Proteser skal ligge i vand hele natten:
Mens det er vigtigt at holde protesen ren, er det bestemt ikke nødvendigt at opbevare den i vand natten over.. Moderne proteser bør opbevares i en tør beholder efter rengøring, hvilket vi udleverer når du får dine tænder.
Skrøne 3: Det koster over 100.000 kroner at få nye tænder:
Prisen på proteser varierer meget afhængigt af type og materiale, men det er en myte at det altid koster en formue. Der er mange overkommelige muligheder, og mange får tilskud fra det offentlige som dækker en stor del af omkostningerne. Vi hjælper selvfølgelig med ansøgningen, så du ikke skal bekymre dig om papirarbejdet i første omgang og herefter få et sikkert svar.
Skrøne 4: Bøjler gnaver ens egne tænder i stykker og ødelægger tandkødet:
Moderne delproteser med bøjler ødelægger på ingen måde dine egne friske tænder, i fleste tilfælde er en delprotese med bøjler medhjælpende til at tyggetrykket bliver bedre fordelt og derved aflaster dine egne tænder. Hvis bøjlerne derimod sidder i tandkødet, så skal de justeres hos din tandtekniker, for så sidder de placeret forkert. Kontakt derfor altid din kliniske tandtekniker og få tid til konsultation.
Skrøne 5: Det er yderst smertefuldt at have tandprotese:
Vi får ofte patienter ind af døren med smerter, men det er nu ikke på grund af protesen, men ofte på grund af dårlig pasform eller noget så simpelt som manglende opfølgning og kontroller, især hvis det er første gang man får protese. Derfor er det vigtigt at man finder en Klinisk Tandtekniker som giver sig tid til dig og dine protese forhold da det ikke er normalt at have ondt ved dagligt brug af proteser.
Skrøne 6: Man må ikke sove med sine proteser!:
Jo, det må man meget gerne… Der kan være ganske få tilfælde efter operation eller andre slimhinde lidelser i mundhulen som kan være årsag til at du bliver anbefalet ikke at sove med dine proteser. Dog er det ganske normalt og helt fint at have dem i døgnets 24 timer, så længe de bliver holdt rene og pæne.
Skrøne 7: Man kan ikke snakke normalt med en tandprotese:
Det bliver ganske nemt at snakke som du plejer også selvom du får en tandprotese. I starten kan især S-, F- og D-lyde være svære at udtale normalt, men sammen med din Kliniske Tandtekniker får du en god snak om hvordan du hurtigst vænner dig til at snakke som du plejer. Det er ofte muskelhukommelsen i tungen som skal trænes lidt på vej og normalt allerede indenfor 24 timer kan man høre forskel igen.
At kende sandheden om proteser kan hjælpe med til at fjerne bekymringer og sikre, at du træffer informerede beslutninger om din tandpleje.