Åben 08-17

93 94 83 99

Vedligeholdelse af din protese

At have en protese kan forbedre din livskvalitet betydeligt, men for at sikre at den forbliver komfortabel og funktionsdygtig, er korrekt vedligeholdelse afgørende. Her er nogle enkle, men effektive råd til at passe godt på din protese.

Daglig rengøring

Ligesom dine naturlige tænder, skal proteser rengøres minimum 2 gange dagligt. Brug en dedikeret protese tandbørste og en mild proteserens for at fjerne madrester og plak. Undgå almindelig tandpasta, da dette er  slibende og kan skade protesens overflade, hvilket gør at den bliver mere modtagelig overfor farve fra kaffe, the, rødvin, blåbær osv. Her på Klinikken anbefaler vi at bruge Curaprox Daglig og Ugentlig rensevæsker til rengøring af dine proteser 

Regelmæssig tjek hos en klinisk tandtekniker

Besøg din tandtekniker regelmæssigt for at få tjekket og justeret din protese til optimal pasform. Selv små ændringer i din munds tandkød eller dine resttænderform kan påvirke pasformen og komforten af din protese. Samtidigt går din kliniske tandtekniker også dine gummer efter for slimhindeforandringer eller skader. Vi anbefaler et regelmæssigt eftersyn en gang om året.

Pas på med hårde og seje fødevarer

Moderne proteser er designet til at være robuste, dog er det stadig en god idé at være forsigtig med meget hårde eller seje fødevarer, som kan skade eller forskyde protesen. En nyere digitalt fremstillet protese vil som hovedregel være en del mere hårdfør overfor den slags. Er uheldet ude, så gem eventuelle afknækkede dele, så bliver protesen nemmere at sætte sammen igen.OBS Det er vigtigt at man ikke selv forsøger at lime protesen sammen, da dette vil forværre situationen og gøre det sværere for din tekniker at lave den igen.

Hold øje med tegn på problemer
Vær opmærksom på tegn som ubehag, sår i munden, eller hvis protesen  ikke sidder ordentligt. Eksempelvis gynger eller gnider over et hårdt område. Dette kan være tegn på, at din protese skal justeres, så book tid til konsultation..

Ved at følge disse enkle vedligeholdelsestips, kan du sikre, at din protese forbliver i god stand og fortsat giver dig et smil, du kan være stolt af.

Nyeste 3D udstyr

Hos Gebisset er vi stolte af at være på forkant med tandteknologien. Vores klinik er udstyret med det nyeste inden for 3D-udstyr, hvilket giver os mulighed for at designe og fremstille proteser med enestående nøjagtighed.

Imødekommende personale

Vores team hos Gebisset er ikke kun teknisk dygtige – vi er også dybt engagerede i at skabe en varm og indbydende oplevelse for hver eneste klient. Vi tror på vigtigheden af personlig kontakt og tager os tid til at lytte til dine behov og bekymringer.

Hjemmekonsultation
& udebesøg

Hvis du ikke har mulighed for at komme til klinikken, kan vi også besøge dig i eget private hjem, plejehjem og -center samt på diverse afdelinger af sygehuse. Giv os et kald for at høre om mulighederne.