Mød Morten Ryde: Klinisk Tandtekniker og Inspirerende Oplægsholder

 Mød Morten Ryde: Digital “Gebis-snedker” og Inspirerende Oplægsholder

Mød Morten Ryde: klinisk tandtekniker med enestående erfaring

Morten Ryde er ikke blot en almindelig tandtekniker. Med en uddannelse som klinisk tandtekniker fra Aarhus Universitet i 2007 og en baggrund som laboratorietandtekniker fra Panum, Teknisk Skole i København, har han en imponerende karriere og en dyb passion for digital tandteknik.

Sæby i Nordjylland med Nobel BioCare: starten på en lovende karriere

Allerede under sin uddannelse blev Morten hurtigt headhuntet til Tandlægehuset Sæby, hvor han tog ansvar for at lede arbejdsgangen fra analoge aftryk til det endelige design i tæt samarbejde med tandlægerne. Denne erfaring åbnede døren til en rolle som underviser og i samarbejde med tandlægerne i huset og hans inspirerende chef, klinisk tandtekniker Jytte Dall. Med Nobel BioCare, specialiserede Morten sig bla. i fremstillingen af fræste kroner og broer som nøje blev porcelænsbelagt og helt op til fuldkæbe restaureringer på implantater, både som fast monteret broer og aftagelige tandproteser, der primært er kendt under navnet klikproteser eller tryklåsproteser.

Danmarks første digitale specialist hos Straumann Danmark

Mortens næste skridt i karrieren førte ham til Straumann Danmark, hvor han arbejdede som digital specialist i hele landet. Her spillede han en central rolle i implementeringen af digitale løsninger, herunder salg, uddannelse og support af iTero-systemet. Dette var endnu et skridt i retning af at digitalisere tandlægebranchen og vigtigst af alt; at forbedre patientbehandlinger.

Rejsen med danske 3Shape: en global indflydelse

I slutningen af 2011 blev Morten endnu engang headhunted, denne gang til et dansk firma i København, som var i spændende og rivende udvikling. Så rødderne blev revet op i Nordjylland og familien flyttede retur til Sjælland hvor Morten blev en del af 3Shape’s spændende rejse med TRIOS-scanneren – en yderst revolutionerende dansk-udviklet teknologi. Hans passion for at forbedre patientbehandlinger gennem digitalisering førte ham rundt om i verden, hvor han underviste, holdt foredrag og delte sin ekspertise sammen med de bedste og mest prominente profiler fra branchen. Morten blev anerkendt som en af de førende eksperter på området, og gik viralt som “verdens hurtigste scanner.”

Tilbage til rødderne: selvstændig som Klinisk Tandtekniker i hjertet af Roskilde

Selvom rejsen med 3Shape var spændende, så trak det i Morten at vende tilbage til klinisk praksis og behandle sine egne patienter. Siden 2021 har han været selvstændig i Roskilde, hvor han driver klinikken Gebisset i samarbejde med sine kone Julie. Her hjælper han dagligt patienter med at få nye tænder ved hjælp af digitale tandproteser, først og fremmest med patientens behov i fokus.

Nyeste 3D udstyr

Hos Gebisset er vi stolte af at være på forkant med tandteknologien. Vores klinik er udstyret med det nyeste inden for 3D-udstyr, hvilket giver os mulighed for at designe og fremstille proteser med enestående nøjagtighed.

Imødekommende personale

Vores team hos Gebisset er ikke kun teknisk dygtige – vi er også dybt engagerede i at skabe en varm og indbydende oplevelse for hver eneste klient. Vi tror på vigtigheden af personlig kontakt og tager os tid til at lytte til dine behov og bekymringer.

Hjemmekonsultation
& udebesøg

Hvis du ikke har mulighed for at komme til klinikken, kan vi også besøge dig i eget private hjem, plejehjem og -center samt på diverse afdelinger af sygehuse. Giv os et kald for at høre om mulighederne.